Materialelære om Denim, Tyl & Kanvas
Vi har valgt at arbejde med 3 forskellige materialer: denim, tyl og kanvas, som alle er klassiskere. Denim pga. det slidstærke materiale, der oprindeligt blev brugt til arbejdstøj, indtil Levi Strauss & Co i 30’erne designede bukser, som mændene begyndte at bruge i fritiden. I dag har de fleste et par jeans liggende i klædeskabet. Tyl pga. det fine transparente og stive materiale, der hovedsaglig bliver brugt til effektfulde designs til f.eks. dansekostumer eller på film. Kanvas pga. den ensartede overflade, der er god at male/trykke på og som allerede i 1400-tallet blev det foretrukne materiale blandt kunstnere, til at male deres malerier på.
Historien bag materialet Denim
Cowboystof eller denim er egentlig en kraftig bomuld, som er tæt vævet på en måde, som gør materialet ekstra stærkt. På grund af materialets særlige egenskaber, blev det førhen brugt til arbejdstøj. Levi Strauss & Co. begyndte i 1853 at fremstille arbejdstøj, overalls og bukser til guldminearbejderne i Californien. I 1930´erne begyndte mænd at bruge cowboybukser og jeans til fritidsbrug. I 1943 blev de første jeans designet til kvinder. Allerede året efter var der billeder af kvinder med jeans i det amerikanske modemagasin Vogue.
Denim har op igennem 80´erne og 90´erne haft mange forskellige overfladebehandlinger. En periode var det populært med stone washed. Derefter skulle der være print på stoffet, gerne med kendte tegneseriefigurer. I 90´erne skulle der være hul på knæene, en stil som nu igen er på mode.
Historien bag materialet Tyl
Tyl består af små firkanter, der er systematisk fordelt, og som er med til at danne det åbne netlignende stof. Oprindeligt blev tyl fremstillet i hånden, men senere begyndte man at væve det. Fra 1768 producerede man tyl på maskiner, dengang brugte man silketråde, i dag bruger man nylon.
På fransk hedder tyl tulle, og det er opkaldt efter den fransk by Tulle, hvor tyllen første gang blev produceret.
Tyl bliver blandt andet brugt til at fremstille tutu, som man kalder det skørt, balletdansere har på. Det er lavet af 10-12 lag tyl, så det kommer til at stå næsten vandret ud fra taljen. Balletdansere kan også danse i et tylskørt, som er lidt længere og mere klokkeformet.
Brudeslør er som regel også fremstillet i en tyl, der er lidt blødere og derfor også dyrere. Det kalder man også brudetyl. Oprindeligt kunne man kun få tyl i hvidt, men nu kan man få stoffet i mange forskellige farver. Teater- og filmverdenen bruger tit tyl til at skabe vilde og skøre kostumer med.
Historien bag materialet Kanvas
Kanvas er enten fremstillet af hør eller bomuld og er vævet meget enkelt med en teknik, som kaldes lærredsbinding. Den måde, det bliver vævet på, gør, at kanvassen ikke er særlig smidig. Materialet er ens på både for- og bagsiden, det vil sige, at det ikke har en egentlig ret- eller vrangside.
Ved at væve andre fibre ind i kanvassen, bliver den mere slidstærk. På grund af sin styrke er kanvassen blandt andet blevet brugt til at lave telte, rygsække eller sejl til skibe. For at kunne bruge kanvassen til at sy sejl, skulle det overfladebehandles med tjære. I dag bruger man også nylon til sejl, som er et langt billigere materiale.
På grund af kanvassens ensartede overflade er det oplagt at bruge det til at male og trykke på. Derfor har kanvas også siden 1400-tallet været det foretrukne materiale blandt kunstnere. Kanvassen bliver spændt op på en træramme og bliver malet med en grundfarve. Derefter kan kunstneren begynde at male på sit billede, for eksempel med olie- eller akrylmaling.