Historien bag materialet Tyl
Tyl består af små firkanter, der er systematisk fordelt, og som er med til at danne det åbne netlignende stof. Oprindeligt blev tyl fremstillet i hånden, men senere begyndte man at væve det. Fra 1768 producerede man tyl på maskiner, dengang brugte man silketråde, i dag bruger man nylon.
På fransk hedder tyl tulle, og det er opkaldt efter den fransk by Tulle, hvor tyllen første gang blev produceret.
Tyl bliver blandt andet brugt til at fremstille tutu, som man kalder det skørt, balletdansere har på. Det er lavet af 10-12 lag tyl, så det kommer til at stå næsten vandret ud fra taljen. Balletdansere kan også danse i et tylskørt, som er lidt længere og mere klokkeformet.
Brudeslør er som regel også fremstillet i en tyl, der er lidt blødere og derfor også dyrere. Det kalder man også brudetyl. Oprindeligt kunne man kun få tyl i hvidt, men nu kan man få stoffet i mange forskellige farver. Teater- og filmverdenen bruger tit tyl til at skabe vilde og skøre kostumer med.
Iscenesættelse af Glam Blomst
Leg med at style dine designs, når du har syet dem færdig og læg dem op på Instagram. Glam Blomsten har vi stylet ved at sætte den sarte lyse tylblomst fast på en rå sort militærstøvle, som Rikke har fået på, og så har vi fotograferet på en sort baggrund. Den sorte baggrund er valgt for at få tylblomsten til at stå som en lys kontrast til den sorte baggrund.
Syopgaven Dramadronning
Vi arbejder med det fine transparente og stive materiale, der hurtigt kan omsættes til effektfulde designs.
Med tylkraven kan du skabe et dramatisk udtryk. Du kan også bruge den til Halloween kostume og så er den dekorativ at have hængende på værelset.